torsdag den 29. august 2013

Lektier, skole og sport

Så har jeg sat mig til tegnebrættet igen for endnu en gang at berette om mine oplevelser i mulighedernes land.

Den seneste uge har primært bestået af lektier, skole og skolesport. Lektierne herovre kommer virkelig i bølger. En dag kan man have absolut ingen lektier og nogen dage kan man have op til fire timer. Det er helt vildt varierende og kan til tider godt være lidt svært at overskue.

I dag, tirsdag og sidste uge har jeg været ude og se skolens pige hold spille fodbold. De går helt vildt meget op i det herovre så det er virkelig en oplevelse at prøve. Sidste fredag var jeg til min første american football kamp og det var lidt anderledes end jeg troede. Jeg troede man rent faktisk så kampen, men det er ca. 95% socialisering, og 5% sport. Det er dog rigtigt hyggeligt og uden tvivl noget jeg vil gøre igen når jeg får mulighed for det.

Jeg har fået skiftet mit Secondary Math ud med Algebra II og indtil videre er jeg rigtig glad for skiftet. Den klasse er lidt mere ren matematik i stedet for alt mulig besværlig terminologi som jeg fatter brik af. Udover det går skolen rigtig godt udover min Engelsk klasse hvor jeg har et D..Woops. Det var pga. EN prøve hvor jeg fik 6/10 rigtige. Jeg nåede ikke at svare på 3 af spørgsmålene, fordi jeg stadig kæmper lidt med at læse engelsk. Kan slet ikke forestille mig hvordan nogen af dem som kommer herover og er rigtig dårlig til engelsk har det!

Når det kommer til venner går det også rigtig godt, og selvom jeg er Sophomore, så er amerikanerne generelt rigtig umodne, så jeg er mest sammen med Seniors som er ca. et år ældre end mig. Jeg har også fået snakket rimelig meget med en anden udvekslingsstudent fra Spanien som hedder Ignacio, men vi kalder ham bare Nacho fordi amerikanerne sutter til sprog. Hvis man ikke lige ved hvad man skal snakke om med en person hiver man altid bare klassikeren frem: ''Try saying, Rød grød med fløde.'' ''It just sounds like you want to puke''. Det får altid samtalen i gang. Jeg har også oplevet noget modsat hvad folk siger. Jeg fik altid af vide at folk elskede at snakke med folk med accent men her i PG synes folk at det er svært at forstå f.eks Nacho.

Nu skal i høre om det hårdeste jeg nogensinden har prøvet: Sport i Utah. Jeg kan slet ikke ånde. Når man er vandt til ca. 0 meters elevation og pludselig bliver sat op i 2,5 km. så får man det sku hårdt. Jeg har aldrig troede at det var så slemt som folk sagde, men jeg bliver træt efter 400 m. Og nej far jeg er i fin form lige nu. Jeg spiser en morgenmad som er 75% proteiner kaldet Grape Nuts. Det smager som hundemad men jeg kværner det fordi det er sundt.

Jeg har også været til en såkaldt Dance sidste lørdag. Selve dansen var så lam at jeg ikke engang gider kommentere på den. Jeg hyggede mig dog med at møde en masse nye mennesker.

I går var jeg ude og spille fodbold for et klub-hold som hedder Utah Valley United, det var rigtigt sjovt og amerikanerne er faktisk ikke så dårlige teknisk og fysisk, men taktisk spiller de på niveau med 8-årige i Danmark. Heldigvis er træneren god taktisk og kan godt se at jeg bliver tilbage en gang i mellem for at holde balancen. Alle de andre spillere tror jeg hele tiden er træt fordi jeg ikke bare stormer frem, som de andre, og prøver at får et nogenlunde sammenhængende pres. De spiller 4-3-3, men det minder mere om en 4-1-5 med mig som den ene.

I morgen er det fredag og herefter venter en dejlig 3-dages lang weekend pga. Labor Day. + Vi har fået planlagt vores tur til Moab i slutningen af Oktober. Moab er den by hvor Grand Canyon slutter.

Det var det for nu her fra PG!

Keep it going DK!

tirsdag den 20. august 2013

Første dag i skole!

Hej igen!
I dag har jeg haft første skoledag og det vil dette indlæg bl.a handle om.

I fredags var jeg dog til et BBQ hos vores nabo hvis dreng fyldte 15, så dvs. han var et år yngre end mig. Det var rigtigt hyggeligt, og vi så en film udenfor som hed Napoleon Dynamite kun os drenge. Det var til dato den mest retarderet film jeg NOGENSINDE HAR SET. Den havde ikke en gang en handling, men de sagde at hvis man ville være ægte amerikaner skulle man se den, og det bakkede min værtsfamilie dem op i.

En af mine bekymringer inden min rejse var hvordan jeg ville håndtere at leve sammen med så mange mormoner. Det har vist sig næsten ikke at være et problem i sær ikke med drengene. De giver bogstaveligt talt ikke noget for det! Ellers er de virkelige flinke og gæstfrie.

Søndag var vi i Salt Lake City for første gang og se Templet og Utah's ''Hvide Hus''. I sær templet var imponerende som lignede et slot.

Vi har også været ud og cykle meget og på 6 dage og 4 cykelture tror jeg at jeg har cyklet 60 km. så det er også meget fedt. Familien har også et par maskiner i deres kælder som jeg benytter mig af.

Nå men til første dag i skolen. Jeg startede med min Drama and Film klasse hvor vi startede med en introduktion af os selv. Folk blev meget interesserede da jeg sagde at jeg var udvekslingsstudent og det var meget fedt. Læreren Mr. Shelly er virkelig awesome! Næste time var Foods and Nutrition, som var monster kedeligt. Læreren prøvede at overtale os til at blive medlem af et eller andet FCCLA. Garanteret et eller andet mormon tingeling LOL.

Efterfølgende time var Engelsk som var virkelig svært, men også spændende. Da jeg fortalte om at jeg var udvekslingsstudent til læreren fortalte han om at hans søn som boede i Zürich havde lige været i København og sagde det var verdens fedeste by, så det gør i godt DK.

Frokost var virkelig fedt men også meget overvældende. Jeg troede der gik 1800 elever på skolen, men det viste sig at være 2400. Jeg kan slet ikke overskue alle de mennesker, i sær ikke når de alle sammen er i cafeteriet. Heldigivs sad jeg sammen en dreng jeg mødte i engelsk som hedder Cam. Han var cheerleader så han sad sammen med alle cheerleader pigerne.jajajajajaja.

Efter jeg fik sagt at jeg var udvekslingsstudent (ved ikke hvor mange gange jeg sagde det den dag) var det som om folk. Tror jeg fik snakkede med 35 mennesker i den frokostpausen, hovedparten piger ;-)

Sidste time var noget fodboldforberedelse, hvor vi skulle vejes og måles så vi kunne se vores fremgang inden sæsonstart i februar. Det er meget fedt at have det som et fag. Han siger vi bare skal løbe og vægttræne. Jeg noget at snakke med næsten hele holdet. Så snart man siger at man er fra Europa tror de åbenbart man er en Messias som skal komme og frelse holdet, så måtte lige nedtone deres forventninger.

Ellers forløb resten af dagen med at være ude og se Colin spille kamp.

Jeg vil prøve at opdatere denne blog en gang om ugen så lad være med at blive skuffet!

Vi ses vel snart ;-)

onsdag den 14. august 2013

Billeder af lidt af hvert

Udsigt til Central Park fra toppen af Rockefeller Center
Skyline af Manhattan fra Staten Island båden 
Dejlige frøer man kunne købe i Chinatown

Første måltid i USA som blev In n' Out

Billede af skolens titel. Sorry for kvaliteten
Mit værelse med den dejlige plakat!

Over og se Hannah og Colin spille fodbold i disse omgivelser..!!

First corndog challenge...
...completed!!

New York og ankomst til værtsfamilie!

Hold da op hvor har jeg oplevet meget siden jeg skrev her sidste, og det er endda under en uge siden. Lige nu sidder jeg morgenen efter min ankomst, og det har været vildt indtil videre!!

Lørdag morgen gik turen til New York, og flyveturen derover gik uden problemer. Maden på flyet fra Heathrow til JFK var faktisk udemærket af flymad at være...Da vi så endelig ankom stødte vi ind i nogen problemer. Der var en af pigerne i vores gruppe (vi var 5 drenge og 30 piger begge dage) som havde glemt deres originale visum. Hun havde vist kun en kopi, så i stedet for at ankomme til hotellet kl. 21 sad hun fast med vores leder i imigration og ankomst blev kl. 1 om natten. FEDT! Da vi ankom gik vi bare op på værelserne og sov, og jeg var sammen med en finsk dreng der hed Valtteri.

Søndag tog vi tidligt ind til New York i en bus. Vi fik set helt vildt meget af New York på de 5 timer vi havde sammen med vores guide Denys. Central Park, 5th Avenue, Times Square, Greenwich Village og meget mere! Jeg spiste forresten frokost på Joe's Pizza som hvis nogen er jer ved det er der hvor Peter Parker (Spiderman) arbejder som udbringer før han får sine superkræfter. Stedet er åbenbart vildt populært blandt kendte New Yorkere fordi de havde tonsvis af billeder hængende med folk som DiCaprio, Matthew McConaughy, Stifler, Bruce Willis osv. Efter det blev vi sluppet fri og jeg var i en gruppe med 1 dreng og 4 piger så pigerne gik lidt rundt og shoppede og vi fulgte bare lidt med. Der var faktisk en parade mens vi var der! Den Dominikanske Republik havde en parade. De gav den virkelig gas med høj musik og dans. Denys sagde at vi var den eneste gruppe som ville opleve en parade så vi var virkelige heldige for det var noget af en oplevelse.

Mandag var vi ude på Staten Island, Chinatown, Little Italy, Brooklyn og vi så det nye World Trade Center som var næsten 600 meter højt!!! Det var rigtig fedt og jeg fik købt to t-shirts fra American Eagle til 20$. Jeg gik sammen med 4 drenge i dag og hold kæft vi havde det sjovt. Lang tid siden jeg har grint så meget på så få timer.. De blev bl.a taget ved at nogen gadesælgere overtalte dem til at købe en skrammel CD..Erik købte 1 til 4$ og Simon købte 2 til 20$, for det giver jo mening når det var 2 af de samme Simon købte.

Kl. 3 natten til tirsdag gik turen til min værtsfamilie over Phoenix før Salt Lake City...Jeg var rigtig nervøs, men da jeg ankom havde de lavede banner så det gjorde mig glad. På vej hjem spiste vi på In n' Out som klart er det bedste fast food sted jeg har prøvet. Bedre end Carl's Jr.! Ellers kom jeg hjem og jeg gav dem nogen danske gaver, så fik jeg pakket ud og så var vi over og se Colin og Hannah spille fodbold, det var rigtig hyggeligt. Til aftensmad fik vi noget der hed Costa Vida som er mexicansk subway. Bare rolig de sagde at de spiser næsten aldrig ude så det her gør de ikke hver dag... Da vi kom hjem så vi lidt fjernsyn før jeg fik død i seng kl. 22.

Det var vist det vigtige. Når jo, jeg var også over og se min skole udefra da den var låst...Deres stadion er megafedt. GO VIKINGS!!

Hej så længe!

fredag den 9. august 2013

Sidste oplæg i Danmark!!!

Så er det i morgen!!

Jeg undskylder at jeg ikke har fået skrevet et indlæg, men det ene har taget det andet også har jeg bare glemt alt om den. Sorry.

Nå men i morgen kl. 14.05 flyver jeg til London hvor jeg mødes med en gruppe hvor vi sammen flyver til New York på en 3 dages camp.

I dag har været en rimelig stresset dag, i det at jeg først torsdag kl. 23 landede fra Spanien så hele min fredag (i dag) har bestået af at pakke og sige farvel til mine bedsteforældre. At det endelig er i morgen er total surrealisitisk da hele processen startede for næsten et år tilbage med interviewet. Jeg glæder mig helt vildt, men jeg ville lyve hvis det var ubetinget glæde. Jeg kan ikke rigtig fortælle hvad det er jeg er nervøs for...Nervøsiteten er der bare, og det er sikkert kun andre udvekslingsstudenter der forstår mig. Det kan selvfølgelig være det kun er mig der har det sådan :P

Jeg vil prøve at skrive igen enten i New York eller Salt Lake City, og holde den blog som en slags rejseugebog i stedet for ''nu skal du høre om mit værelse''.

Hej så længe :D