Hold da op hvor har jeg oplevet meget siden jeg skrev her sidste, og det er endda under en uge siden. Lige nu sidder jeg morgenen efter min ankomst, og det har været vildt indtil videre!!
Lørdag morgen gik turen til New York, og flyveturen derover gik uden problemer. Maden på flyet fra Heathrow til JFK var faktisk udemærket af flymad at være...Da vi så endelig ankom stødte vi ind i nogen problemer. Der var en af pigerne i vores gruppe (vi var 5 drenge og 30 piger begge dage) som havde glemt deres originale visum. Hun havde vist kun en kopi, så i stedet for at ankomme til hotellet kl. 21 sad hun fast med vores leder i imigration og ankomst blev kl. 1 om natten. FEDT! Da vi ankom gik vi bare op på værelserne og sov, og jeg var sammen med en finsk dreng der hed Valtteri.
Søndag tog vi tidligt ind til New York i en bus. Vi fik set helt vildt meget af New York på de 5 timer vi havde sammen med vores guide Denys. Central Park, 5th Avenue, Times Square, Greenwich Village og meget mere! Jeg spiste forresten frokost på Joe's Pizza som hvis nogen er jer ved det er der hvor Peter Parker (Spiderman) arbejder som udbringer før han får sine superkræfter. Stedet er åbenbart vildt populært blandt kendte New Yorkere fordi de havde tonsvis af billeder hængende med folk som DiCaprio, Matthew McConaughy, Stifler, Bruce Willis osv. Efter det blev vi sluppet fri og jeg var i en gruppe med 1 dreng og 4 piger så pigerne gik lidt rundt og shoppede og vi fulgte bare lidt med. Der var faktisk en parade mens vi var der! Den Dominikanske Republik havde en parade. De gav den virkelig gas med høj musik og dans. Denys sagde at vi var den eneste gruppe som ville opleve en parade så vi var virkelige heldige for det var noget af en oplevelse.
Mandag var vi ude på Staten Island, Chinatown, Little Italy, Brooklyn og vi så det nye World Trade Center som var næsten 600 meter højt!!! Det var rigtig fedt og jeg fik købt to t-shirts fra American Eagle til 20$. Jeg gik sammen med 4 drenge i dag og hold kæft vi havde det sjovt. Lang tid siden jeg har grint så meget på så få timer.. De blev bl.a taget ved at nogen gadesælgere overtalte dem til at købe en skrammel CD..Erik købte 1 til 4$ og Simon købte 2 til 20$, for det giver jo mening når det var 2 af de samme Simon købte.
Kl. 3 natten til tirsdag gik turen til min værtsfamilie over Phoenix før Salt Lake City...Jeg var rigtig nervøs, men da jeg ankom havde de lavede banner så det gjorde mig glad. På vej hjem spiste vi på In n' Out som klart er det bedste fast food sted jeg har prøvet. Bedre end Carl's Jr.! Ellers kom jeg hjem og jeg gav dem nogen danske gaver, så fik jeg pakket ud og så var vi over og se Colin og Hannah spille fodbold, det var rigtig hyggeligt. Til aftensmad fik vi noget der hed Costa Vida som er mexicansk subway. Bare rolig de sagde at de spiser næsten aldrig ude så det her gør de ikke hver dag... Da vi kom hjem så vi lidt fjernsyn før jeg fik død i seng kl. 22.
Det var vist det vigtige. Når jo, jeg var også over og se min skole udefra da den var låst...Deres stadion er megafedt. GO VIKINGS!!
Hej så længe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar