søndag den 10. november 2013

Slut med football...

Ja som overskriften desværre nævner så er PG Vikings ude af dette års playoffs. De tabte i fredag til Jordan Beatdiggers 61-42. Det var faktisk en rigtig god kamp, og jeg tog bussen derop efter skole med nogle venner fra skolen. Tye, Tanner, Ignacio og Matt.

Der var en helt vildt god stemning til kampen og jeg nød virkelig hvert øjeblik. Jeg syntes den anden skole havde et lidt underligt navn. Altså beatdiggers. Det lyder da ikke særlig fedt at sige skolens maskot er en rødbedegraver? Eller er det bare mig ;-)

Den seneste uge i skolen er der ikke sket så meget. Torsdag var det dog Gary's fødselsdag og i fødselsdagsgave af Tracie fik han to billetter til at se Conference-playoff Semifinale mellem Real Salt Lake og LA Galaxy. Selvfølgelig vandt RSL og gik videre til finalen.
I mens de var deroppe hyggede os børn os bare med pizza og root beer! Det var en rigtig hyggelig aften, og jeg føler virkelig jeg har fået et fantastisk søskende forhold til dem. Men jeg savner stadig min søster Jose.

I morgen, mandag, starter early-mornings hvor man møder kl. 6 om morgenen på skolen for at vægtløfte og bare generelt blive klar til fodboldsæsonen. Så skal jeg op kl. 5.20....det ser jeg ikke frem til!

Der er lidt drama med en pige herovre lige nu som hedder Morgan, ja jeg har ikke helt forstået det hele endnu udover at hun vidst har et crush på mig. Men de får godt nok følelser for hinanden vildt hurtigt herovre!

Jeg nyder livet i fuld stil herovre og for hver uge der går bekræfter jeg mig selv i at det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Så hvis nogen læser med og overvejer at blive udvekslingsstudent så gør det!!!!

Det var alt for nu, og jeg vil som sagt skrive lidt oftere, omkring en gang om ugen.

Stay classy Denmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar