søndag den 23. marts 2014

Ting jeg savner ved/i Danmark


Så blev det tid til endnu et blog indlæg. En gang i mellem, får jeg lyst til at skrive et indlæg, og så kan jeg jo lige så godt gøre det.

1. Vejret. Selvom det måske ikke regner så tit her i Utah, er det stadig indlandsklima, så den ene dag kan vi have 18 grader i februar, og næste dag vælter det så ned med sne.

2. Min familie. Her gælder hele min familie, bedsteforældre, onkler, fætre osv. Jeg savner at tilbring tid sammen med dem, og selvom det ikke var noget som jeg tænkte meget over i Danmark, så er det uden tvivl noget jeg har lært at sætte pris på herovre.

3. Maden. Det er dejligt en gang i mellem at spise noget usundt, men i USA har man ofte ikke rigtig noget alternativ, så man kører rimelig hurtigt død i det.

4. Transport. Nøj hvor jeg savner at ringe til en ven, og sige ''hey skal vi tage ned til banerne og spille noget fodbold, eller tage ind i byen.'' Herovre er man så afhængig af biler at det er for meget. Der er ingen toge, og ingen cykelstier på vejene, man føler sig nogen gange lidt låst.

5. At oddse. Ja, den her siger vel lidt sig selv.

6. At kunne være alene for et par timer. Når man er udvekslingsstudent, så tænker man ofte på noget døgnet rundt. Er det hjemlandet, værstfamilien, hvad man skal lave etc. Jeg savner at kunne slappe totalt af for et par timer og måske spille noget PlayStation eller lave noget bare for mig selv. Når man er udvekslingsstudent, så kører hovedet hele tiden på, f.eks hvis man bare sidder inde på sit værelse, burde jeg skrive til nogen fra Danmark, synes værtsfamilien jeg er nok sammen med dem, og en masse andre ting.

7. Savner dansk Sommer.

OK. Lige en ting SOM JEG ABSOLUT IKKE SAVNER VED DANMARK!

Jeg savner overhovedet ikke hvordan mange danske unge er blevet nu til dags. Om man har det rigtige mærke på, om man har den nye iPhone, de nye par Asics sko, om man vejer det normale, og hvordan meget humor kører på sarkasme, hvor det går udover andre. Om man siger de rigtige nye ''slang-ord'', om man får postet har man lige har spist sushi på Sticks så man kan vise hvor mange penge man har. En ting som jeg også føler jeg har lært at værdsætte herovre i forhold til Danmark er de små ting. F.eks en solopgang. Jeg værdsætter nu også meget mere gode venner, dårlige jokes. I sær det med gode venner, for som udvekslingsstudent vil du have venner som før du tager afsted vil fortælle dig op og ned om jeres venskab og hvordan de vil stå og modtage dig i lufthavnen med banner og flag, og som du nu ikke har hørt et eneste ord fra i snart 8 måneder. Så ja har uden tvivl lært hvem rent faktisk gider at være mine venner. En ekstra ting til det med Danmark, og det her lyder super cheesy (ved ikke hvilket ord jeg skal bruge på dansk), men det er at jeg kan være fuldstændig ligeglad med hvordan jeg ser ud, for virkelig så er det hvordan du er inden i der virkelig tæller, og for at være ærlig tror jeg aldrig jeg helt har forstået det før nu. For selv hvis du er en super smuk person, og så opfører dig som en idiot så er det sådan folk vil huske dig.
Livets værdier er ikke at være super populær, eller gå rundt i pisse smart tøj, være bedre end alle andre. Det er at være glad for hvem du er og tilbringe tid sammen med mennesker du elsker og stoler på. Og det tror jeg fandme ikke mange danske unge har forstået.

Den her rejse har kostet utrolig mange penge, tak igen mor og far, men hvad jeg har lært indtil videre er uerstatteligt. Jeg havde aldrig fået denne læring, hvis jeg havde valgt efterskole eller bare direkte på gymnasium. Så tusind tak igen mor og far.

Hold da op, den her sidste del blev lidt længere end de par linjer jeg havde forestillede mig. Men jeg havde bare virkelig lyst til at sige noget til Danmark, selvom ingen alligevel læser denne blog, føltes det egentlig meget godt at komme ud med. Og så tak til USA og mine amerikanske venner for at lære mig hvad der egentlig er værdifuldt i livet. Og ja, når jeg kommer hjem har jeg ændret mig, så må i se om det er en god eller dårlig måde ;-)

Peace out

Oliver

2 kommentarer:

  1. Kære søn - hold da helt op hvor er du god til at sætte ord på dine tanker. Vi elsker dig overalt og er dybt imponeret over din evne og villighed til at udtrykke dig hvilket jo illustrerer en imponerende modenhed. Kæmpe knus Mor & far

    SvarSlet
  2. Tak skal på udveksling i år og du sætter lys på ting man burde tænke over :)

    SvarSlet